BR – Bruun-Rasmussen
DTC – Danish Token Club
DTCM – Danish Token Club Medlemsblad
ES – Erik Stolberg
FH – Flemming Hansen
HB – Henning Burgunder
JS – Jørgen Sømod
PG – Per Groth
VS – Viktor Søndergaard

Ø   angiver en diameter på et spillemærke eller et hul.

⇈   Stempelstilling forside og bagside ens
⇅   Stempelstilling forside og bagside 180° drejet
⮫   Tekst i omskrift for oven.
⮩   Tekst i omskrift for neden.
⮨   Tekst i omskrift for neden, som vender på hovedet
⟳   360° tekst i omskrift.
➨  Tekst, billede eller symbol placeret på eller hen over midten.

(∩ = hestesko)

Langt størsteparten af spillemærkerne har ophøjet kant på begge sider, så dette betragter jeg som unødvendigt at beskrive.
I stedet bliver det nævnt i teksten, hvis den ophøjede kant mangler.

Det betragtes også som en selvfølge at mærker er præget, således at tekst og symboler står ophøjet.
Det beskrives derfor kun særskilt, såfremt et mærke har graveret, indpræget eller indslået tekst.

Spillemærkernes rand er sædvanligvis glat, det beskrives kun særskilt, hvis et mærke f.eks. har riflet rand.

Spillemærker er pr. definition runde. Andre faconer vil være beskrevet, f.eks. ottekantet, trekantet, ovalt o.s.v.

Stempelstillingen beskrives kun så fremt den afviger fra ⇈, hvilket henviser til, at begge sider vender ens, når spillemærket roteres omkring sin lodrette akse.

Teksten “perlering yderst” betyder at der er præget en perlering langs mærkets yderkant, som regel langs med en ophøjet kant.

På firkantede, sekskantede og ottekantede mærker følger en perlering af praktiske årsager ikke kanten, men afskærer hjørnerne.
/    Markerer delepunkt af vandret tekst i flere linier.
Eks.: 10 ØRER  /  I VARER

Spillemærker med hul anføres med oplysning om hullets diameter, hvilket dog har vist sig som lidt af en vanskelig opgave.
ES, JS og FH er ofte uenige om hullernes størrelse, men derfor kan de hver især godt have ret.
Jeg har undersøgt og målt mange hundrede spillemærker grundigt med skydelære, og det har givet stof til eftertanke.

Mange af mærkernes huller er ikke “runde”, altså pænt cirkulære, så alt efter hvordan man vender og drejer et spillemærke, når hullet måles, kan man få flere forskellige resultater.
Nogle mærker har nærmest ovalt hul, mens andres huller er ægformede.
Nogle spillemærker har flossede huller, der ligner noget, som er lavet med en skærebrænder.
Nedenstående billede er en fin illustration af dette.

Hvor centrum befandt sig, har man set stort på.
Så den målte hul diameter kan sagtens variere et par mm på samme mærke. Det samme gør hullerne på mærkerne imellem, så alle kan have ret, når der oplyses forskellige diametre.

Mht. gennemhulningen af mærkerne:
Nogle spillemærker er “født” med centerhul, eller andre former for gennemhulning, mens andre mærker senere har fået udstanset eller boret et eller flere huller.
De senere tilføjede huller, blev foretaget af flere tivoli ejere, for at visse spilleautomaters sorteringsmekanisme skulle kunne kende forskel på et spillemærke og en gangbar 10-øre, idet 10-ørerne helst ikke skulle udbetales igen som gevinst. Da tivoli ejernes beholdninger ikke kun indeholdt de respektive ejeres egne spillemærker , er det ret tilfældigt hvilke mærker, der blev perforeret.
I JS’ “Poletter og Pengetegn” bind 3, side 173 findes en udførlig forklaring omkring emnet.

Vær opmærksom på, at der i 1980’erne og 1990’erne er sendt falske spillemærker i omløb med hjemme gjorte huller, ligesom der er mærker, der ad kemisk vej har fået afrenset den oprindelige belægning.
Det kan være mærker fremstillet for at efterligne kendte prøve eksemplarer, eller mærker der skal simulere en hidtil uopdaget og dermed sjælden variant.
Enkelte smarte svindlere har endda fremstillet falske spillemærker ved hjælp af blanke blanketter og slagbogstaver og tal.
Se JS’ “Poletter og Pengetegn”, bind 3, side 190 for mere information.

KOMBINEREDE JS REFERENCER

En hel del ældre spillemærker, især med værdien 10 øre, er efter ibrugtagningen blevet modificeret med en gennemhulning.
Andre mærker er fikset op med en fornikling. Enkelte er både blevet perforeret og forniklet.
Disse ændrede spillemærker er ikke beskrevet hos JS som selvstændige stykker med egen JS reference.
I hans værk POLETTER & PENGETEGN, bind 3, side 173 og 174, er der i stedet givet en beskrivelse, og anført en liste over de af JS kendte typer.
De gennemhullede mærker er alle nummereret 7870, og de forniklede mærker alle nummereret 7871.
JS 7903+7870+7871 er således et spillemærke som har fået udstanset et hul, og er blevet forniklet.