Velkommen til en hjemmeside om danske spillemønter og spillemærker!

Så kom jeg endelig lidt i gang med min hjemmeside. Som man måske har luret, kommer det til at handle om det, at samle.
Et af mine samlerområder, der fylder meget, er spillemærker. Her går nørden lidt op i mig.
Så jeg forsøger at udgive et spillemærke katalog, som samler op på informationer fra tidligere værker af bl.a. Jørgen Sømod, Erik Stolberg, Viktor Søndergaard og Per Groth.
Et projekt som jeg håber, kan danne et fornuftigt overblik, og samle trådene af de nævnte herrers 
tidligere kataloger.
Rettelser og tilføjelser, kombineret med nye informationer. Og selvfølgelig med nye farvefotos af spillemærkerne.

Det er en kæmpe opgave, som kommer til at tage lang tid, antageligt flere år, så hav lidt tålmodighed.
Det svære bliver, at skaffe gode billeder, da jeg endnu ikke ejer en komplet samling af danske spillemønter og spillemærker.
Men den del arbejder jeg på, i det omfang tid og midler tillader.

Skulle der være samlere, som har nogen af de spillemærker, der mangler billeder af,
er man yderst velkommen til at sende mig billeder af disse, dog helst i en kvalitet, så de kan vises på hele pc-skærmen.
Hvis man som læser af disse sider, opdager fejl eller mangler, har rettelser, tilføjelser eller kommentarer, er man også meget velkommen til at tage kontakt.

Evt. billeder kan sendes på e-mail til jva@sofacykel.dk

Jeg er i øvrigt samler af alt muligt andet, som jeg senere håber at få tid til at berøre, via disse sider.
F.eks samler jeg også på vognpoletter, automatpoletter, transportpoletter, gasmønter, udenlandske spillemærker m.m.